Når filmen knækker

Når filmen knækker

Forleden var vi heldige at ramme en solstråle og efter en tur på legepladsen købte vi is.

Et øjeblik efter, tabte min datter sin is og der knækkede et stykke af vaflen. Hun blev så ulykkelig over, at den var ødelagt, at hun i første omgang ikke ville spise den.

Ærgrelsen var så stor og følelsen af, at det hele var ødelagt fyldte alt.  Hun kunne ikke udholde noget der var mindre end perfekt.

Det er helt almindelig børneadfærd.

Men det er faktisk også helt almindelig voksenadfærd. 

Måske kan du spise din is med et knæk.

Men tænk på, hvad der skete sidste gang du spiste noget, du havde aftalt med dig selv, at du skulle holde dig fra?

  • Måske blev du så irriteret over at have ødelagt din ellers perfekte spisning, at du slet ikke gad at forsøge at spise sundt resten af dagen?

  • Måske blev det der startede med at være et stykke uplanlagt kage, til 3 stykker kage, en cola og pizza til aftensmad. 

“Det hele er ødelagt”- tankerne er bestemt ikke kun en børneting.

Men vi voksne er jo, voksne

Så vi kan arbejde med vores tanker og handlemønstre, så vi ikke lader "alt eller intet" tankegangen kontrollere os.

Du kan starte allerede i dag med det gratis mini-kursus "Er det dit slankekurs-mindset der spænder ben for dit vægttab?"

Du får gratis adgang her

Kh Ditte